
BØRNEHAVE
Med dette projekt har jeg haft fornøjelsen af at designe og indrette en børnehave midt i nogle af de smukkeste naturomgivelser med sø, vandløb og grønne områder som naturlige legekammerater. Hele projektet er skabt med et ønske om at understøtte børns nysgerrighed, bevægelse og nærvær i naturen – både ude og inde.
Naturen som tema ude og inde
Børnehaven er tegnet og indrettet med naturen som gennemgående tema. Uderummene er integreret som en aktiv del af hverdagen, hvor børnene kan bevæge sig frit og bruge kroppen i alt fra klatrebaner til sanseområder, som er opdelt i zoner. Motoriskudvikling og naturoplevelser går hånd i hånd.
Materialer og farver i harmoni med omgivelserne
Materialevalget og farvevalget udendørs er nøje tilpasset lokalplanens krav og områdets karakter. Facader, belægninger og udemøbler er udført i naturlige, slidstærke materialer, der passer harmonisk ind i landskabet.
Indretning med plads til både ro og aktivitet
Indenfor er der skabt trygge, fleksible rum med god akustik, naturligt lysindfald og med zoneopdelinger. Der er plads til fordybelse, højlydt leg, fællesskab og individuel læring. Møbler og interiør er i lyse træsorter og bæredygtige materialer, der understøtter det naturprægede udtryk.
Alt er designet i børnehøjde – med fokus på motorik, sansning og trivsel.

















